X
Tak for din besked. Vi vender tilbage hurtigst muligt.
Noget gik galt. Prøv venligst igen.
Skriv til os her
Vi sidder klar til en snak
Jobopslag

Ledende Bogholder

Er du en erfaren bogholder med ledelseserfaring, der trives med ansvar og udvikling? Sætter du pris på et selvstændigt job med stor frihedsgrad? Har du lyst til at stå i spidsen for en bogholderiafdeling i et professionelt, men uformelt miljø? Så er det måske dig, vi søger som vores nye ledende bogholder hos Nordkyst Revision!

Om jobbet

Som leder af bogholderiafdelingen hos Nordkyst Revision får du en central rolle i virksomheden. Du vil stå i spidsen for et team på tre bogholdere og én lønbogholder. I spidsbelastningsperioder skal du også stå for koordinering med flere freelancebogholdere samt øvrige interne medarbejdere. Du vil have ansvar for den daglige drift og spille en central rolle i den strategiske udvikling af afdelingen.

Dine arbejdsopgaver vil blandt andet omfatte:

  • Ledelse og udvikling af bogholderiafdelingen
  • Sikring af effektive arbejdsprocesser og høj kvalitet i bogholderiet
  • Klargøring til årsregnskab og samarbejde med revisorer
  • Rådgivning og sparring med medarbejdere og kunder
  • Korrekt og rettidig håndtering af bogføringsopgaver
  • Planlægning af kursuskalender og implementering af effektiviseringsværktøjer

Det, du vil møde hos Nordkyst Revision:

  • En udfordrende og varieret lederstilling i en veldrevet revisionsvirksomhed i vækst
  • Engagerede kollegaer og et uformelt, venligt arbejdsmiljø
  • Fokus på balance mellem privatliv og arbejdsliv
  • Mulighed for hjemmearbejde og fleksible arbejdstider
  • Gode udviklingsmuligheder, herunder deltagelse i relevante kurser
  • Fuld tid (37 timer/ugen) med betalt overarbejde og flekstidsordning

Vi lægger vægt på, at vores kunder føler sig i trygge hænder og oplever en service tilpasset deres behov. Du vil derfor følge ”dine” kunder fast og fungere som sparringspartner for de øvrige bogholdere.

Vi forventer, at du:

  • Har solid erfaring inden for bogholderi
  • Har erfaring med ledelse af et team eller et stærkt ønske om at tage et ledelsesansvar
  • Er struktureret, detaljeorienteret og arbejder selvstændigt
  • Har indgående kendskab til Uniconta og E-conomic
  • Har gode kommunikationsevner og trives med kundekontakt og samarbejde med kollegaer
  • Besidder et godt humør og en positiv tilgang til både standardiserede og skræddersyede opgaver

Om Nordkyst Revision P/S

Nordkyst Revision P/S er et veletableret revisionsfirma med fokus på skræddersyede løsninger til både kunder og medarbejdere. Vi er beliggende i Hillerød og har kunder i hele landet, primært i Nordsjælland. Vi servicerer en bred vifte af kunder, herunder små og mellemstore virksomheder.

Vi har stor erfaring med opgaver indenfor bogholderi, regnskab og revision, og arbejder aktivt med at skabe effektive løsninger for vores kunder. Vores team består af 10 kompetente og engagerede medarbejdere, og vi har en flad organisationsstruktur med højt til loftet.

Du tilbydes

En spændende og udfordrende stilling i et revisionshus i vækst. Lønnen forhandles på et attraktivt niveau efter kvalifikationer, og der er fleksibilitet i forhold til arbejdsopgaver og arbejdstid, herunder mulighed for planlægning af egne arbejdstider og hjemmearbejdsdage.

Interesseret?

Hvis du kan se dig selv i stillingen som leder af vores bogholderiafdeling, vil vi meget gerne høre fra dig! Send din ansøgning og dit CV til Jens Jørgen Damberg på jjd@nordkyst-revision.dk. Vi vurderer ansøgninger løbende og ønsker stillingen besat snarest muligt.

For yderligere oplysninger om stillingen eller Nordkyst Revision, kontakt Stefan Baundal eller Jens Jørgen Damberg på telefon 48 79 91 11.

Vi ser frem til at høre fra dig!

&